Store og små gryder
gennem tiderne
www.kalitesser.dk
Legeret suppe
med kylling og
asparges
1 kylling stor
Diverse skrog fra kyllinger
4 løg + 8 hele nelliker
4 laurbærblade friske, Salt
Kyllingeskrogene + kyllingen koges i gryde dækket med vand. Stik nellikerne i de
pillede løg og kom dem i gryden til kyllingen sammen med laurbærblade. Tilsæt salt
og kog til kyllingen er mør, ca. 1 time.
Si suppen og pil kødet af kyllingen og skroget. Skær kødet i små terninger.
Suppen
175 g smør, 140 g hvedemel
5 dl hvidvin, ½ citron, saften
200 g mandler, smuttede, grofthakkede
4 ds. Aspargessnitter
Smørret smeltes i en stor gryde og bages op med melet.
Tag gryden fra varmen og tilsæt 3 liter kyllingesuppe.
Pisk suppen godt sammen og bring den til kogepunktet.
Tilsæt hvidvin, citronsaft, kyllingekødet, mandlerne og asparges.
Smag til og leger suppen.
Legering af suppen
8 æggeblommer, pasteuriserede
5 dl fløde
Fløde og æggeblommer piskes godt sammen. Kom ½ liter af suppens væske i
legeringen og pisk det sammen.
Hæld derefter legeringen i suppen.
Nu må suppen ikke koge under varmningen. Smag til
Forretter og supper