Sund madlavning for alle. Kalitesser
Store og små gryder gennem tiderne
www.kalitesser.dk
Italiensk Osso Buco 18-20 stk. Osso Buco (ben med hul i), 5 kg Hvedemel, salt, peber Olie -- 4-5 store løg 700 g gulerødder 1 bdt. Bladselleri 1 helt hvidløg 500 g pureret tomat 1 fl. Hvidvin Frisk eller tørret timian og rosmarin - 2 bdt. Persille 1 citron skallen revet fint Kanten på kødstykkerne ridses ned flere steder. Det forhindrer at stykkerne buer op under stegningen. Vend kødstykkerne i hvedemel tilsat salt og peber. Kødstykkerne brunes godt i olie på en varm pande eller i gryde. Grønsagerne renses og skæres i grove stykker. Brun grønsagerne let i olie. Kom kødstykker og grønsager i en gryde eller 2. Kom pureret tomat, hvidvin, paprika,salt og peber i gryden. Tilsæt evt. ekstra vand om nødvendigt. Læg låg på og lad kødet snurre i en times tid. Tilsæt hvidløgsbåde, rosmarin og timian. Vend lidt rundt på kødet. Tilsæt evt. ekstra vand og lad retten snurre videre i en times tid, eller til kødet er mørt. Smag til og server retten i fade, drysset med hakket persille blandet med revet citronskal. Alternativt kan retten jævnes let. Peperonata 1 kg løg, både 7 peberfrugter, rød, grøn, gul 1 helt hvidløg, hakket 8-10 tomater, grove tern 1½ dl olie Salt, peber Timian 1 citron saften Peberfrugterne strimles og saltes. Lad dem trække ca. ½ time og tør dem for væde. Svits løgbådene i olie på en pande og hæld dem i en gryde. Svits peberfrugt i olie og kom dem ned i gryden til løgene. Grønsagerne skal stege ca. 10 min. Tilsæt resten på nær tomaterne og citronsaften. Snur retten videre i ca. 5-10 min. Tilsæt citronsaft, tomaterne og smag retten til. Lad retten snurre få min. Alternativt kan retten laves i ovnen. Olien blandes med salt, peber, timian, citronbåde og hvidløg. Grønsagerne minus tomater i både, blandes med olien. Kom grøntsagsblandingen med olien i ovnfaste fade. Steg blandingen i ovnen ved 180-200 grader i ca. 45-60 min. Der vendes jævnligt rundt i grønsagerne, til grønsagerne er næsten møre, derefter tilsættes tomaterne og retten steger færdig i ovnen. Kartoffelkage 4-5 kg bagekartofler 1 dl olie 800 g løg, hakkede 1 helt hvidløg, hakket 1 liter kaffefløde 1 liter hønsebouillon Salt, peber, timian Rasp Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver. Kartoflerne blandes med olie, løg, hvidløg, salt, peber og timian. Fordel blandingen i ovnfaste smurte fade. Kom en blanding af fløde og bouillon over kartoflerne og drys med rasp. Bag retten ved 180 grader til kartoflerne er møre, ca. 1 time. Rom fromage, 18 personer ca. 3,1 dl pasteuriserede æg 250 g sukker 30 g husblads 2 dl mørk rom 1 dl vand 9 dl piskefløde Husblads skilles ad og lægges i en skål med koldt vand. Æg og sukker piskes lyse og luftige i ca. 10 min. Med håndmixer. Gør piskerisene rene og pisk fløden til skum. Husblads knuges fri for vand og kommes i en gryde. Tilsæt 1 dl vand og smelt ved svag varme til husbladsen er smeltet. Bland rom og husblads sammen. Æggemassen blandes med husbladsen når den er lunken. Flødeskum blandes i til sidst. Hæld fromagen i skåle og sæt til afkøling. Pynt fromagen med skum og hakket chokolade. Italienske mandelbiscotti 200 g mandler 325 g hvedemel 2 tsk. bagepulver ¼ tsk. salt 125 g smør, halvblødt 275 g sukker 2-3 æg ¾ dl kaffebønner groft malede 1 knivspids kanel 1 citron, revet skal Mandler overhældes med kogende vand. Når skindet løsner efter ca. 10 min. Fjernes skindet. Kom mandlerne på en plade med bagepapir og rist dem 5 min. I ovnen på 180 grader eller til de er lys gyldne. Mandlerne afkøles og hakkes fint i en food proccessor. Bland mel, salt og bagepulver og gnid smørret ind i melet. Sukker blandes med citronskal, kaffebønner og kanel. Bland resten af ingredienserne i dejen. Ælt dejen godt og form en rektangel på 6-8 cm bredde og 1 cm højt. Skær dejen i stave og læg dem på plader med bagepapir på. Bages i ca. 20-30 min. Ved 165 grader. Eller til kagerne er sprøde og faste. Stjernechok. Småkager 100 stk. ca. 300 g smør 1 dl olie 225 g sukker 250 g brun farin 20 g vanillesukker 3 æg 540 g hvedemel 2 tsk. bagepulver 160 g hasselnødder, hakkede 200 g chokolade, hakket, lys eller mørk -- 1 stjerneanis + 25 g sukker -- Stjerneanis og sukker kværnes til pulver i en kaffekværn og sigtes. Smør, olie, sukker, farin, vanille og æg røres godt sammen. Melet sigtes med bagepulver og stjerneanis. Melet blandes i dejen sammen med chokolade og nødder. Dejen sættes, på plader i toppe, med 2 teskeer og med god afstand. Bages ved 170 grader i ca. 14 min. Variation: Hvis man ikke ønsker lakridssmag, kan det undlades, men så tilsættes de 25 g sukker til dejen.
Italiensk Osso Buco, peperonata, kartoffelkage, Rom fromage Italienske Mandelbiscotti, Stjernechok. Småkager,